
Hvis man er interesseret i bukkejagt, kan man hurtigt komme til at blive for ivrig efter at komme ud i skoven og finde sit bytte. Men inden man tager sit gevær med og går på jagt, kan det betale sig at være forberedt. Med en smule forberedelse vil man både få en bedre oplevelse på terrænet og samtidig have bedre chancer for at skyde sin buk.
De erfarne jægere har højst sandsynligt prøvet en masse forskelligt udstyr af og måder at gøre tingene på, når de er ude og jage. Men hvis man som nybegynder skal på sin første bukkejagt, er det vigtigt at have styr på det basale og forberede sig forinden. Uanset hvad, så vil man lære en masse af sin første bukkejagt, men man kan gøre meget for at sørge for, at man kommer godt fra start og har dét, man skal bruge.
Camouflage
Selvom man ikke har været på bukkejagt før eller ikke har noget med jagt at gøre, så ved de fleste, at dyrene kan blive ængstelige og skræmte, når de ser et menneske. Derfor er det som udgangspunkt vigtigt, at man går til dyrene på en forsigtig måde. Det vil blandt andet sige, at man også sørger for at camouflere sig, så man så vidt muligt smelter sammen med omgivelserne.
Kikkert
En kikkert er et grundlæggende, men også utrolig praktisk, stykke udstyr. Med en kikkert kan man fra lang afstand bedre få overblik, og man vil kunne se de forskellige dyr og skelne dem fra hinanden. På den måde er man også bedre stillet til at gå efter det rigtige dyr. Der findes forskellige kikkerter i forskellige prisklasser, hvortil man også kan købe en praktisk taske.
Vildtkamera og skydestok
Et vildtkamera kan ligesom kikkerten også være behjælpelig med at vise, hvad der foregår ude på terrænet under en bukkejagt. Så i stedet for at gå efter det første dyr, man ser, kan det være, kameraet vil vise, at der er to dyr, hvorfor det andet ville være mere oplagt at gå efter. Og når man endelig skal sende kuglen afsted, kan en skydestok være behjælpelig med noget stabilitet.