
Hvis du driver en stor eller mellemstor virksomhed i Danmark, så er du nødt til, at sætte dig ind i hvad et energisyn er. Siden November 2019 har det nemlig været et lovkrav, at større danske virksomheder får foretaget et energisyn. Denne artikel vil give dig et hurtigt overblik over hvem der skal lave et energisyn, og forskellen på de to typer af energisyn, der findes.
For at finde ud af, om din virksomhed er pålagt at skulle få foretaget et energisyn, skal du blot kigge på antallet af ansatte, og på virksomhedens omsætning. Hvis din virksomhed har mere end 250 ansatte, så stiller Energistyrelsen krav til, at du skal have udfærdiget et energisyn. Kravet gælder også, hvis du har en omsætning på 50 millioner Euro eller mere, og en årlig balance på 43 millioner Euro eller derover. Du behøver altså kun at opfylde ét af disse kriterier for, at din virksomhed er lovmæssigt forpligtet til, at få foretaget et energisyn.
Hvis din virksomhed falder indenfor disse rammer, så skal du have lavet et energisyn hvert fjerde år. Energisynet udfærdiges af en tredjepart, og resultatet er en rapport over energiforbruget i din virksomhed. Denne rapport skal så indberettes til Energistyrelsen. Den kan dog også komme dig selv til gode, da energirapporten indeholder praktiske forslag til, hvordan din virksomhed kan sænke energiforbruget. Implementerer du rapportens forslag kan du altså spare penge på virksomhedens energiforbrug, og samtidig være med til, at sænke belastningen på miljø og klima.
Det er værd at være opmærksom på, at der findes to forskellige typer energisyn. Den første type er det traditionelle energisyn. Dette er den mest omfattende form for energisyn, og det kræver mere tid og koster flere penge. Hvis virksomhedens samlede årlige energiforbrug i Danmark er på over 1 million kilowatt-timer, så er du nødt til at få foretaget det traditionelle energisyn. Her har du dog den fordel, at der med stor sandsynlighed er mange penge at spare, ved at optimere på energiforbruget.
Bruger du derimod mindre end 1 million kilowatt-timer om året, så kan du nøjes med den anden type: det forenklede energisyn. Her får du stadig en rapport, der giver et overblik over energiforbruget, og som skal sendes ind til Energistyrelsen. Den er dog mindre omfattende, og det er både hurtigere og billigere at få lavet et forenklet energisyn.
Uanset hvilken type energisyn du har brug for at få foretaget, så er det altid en god idé, at tage fat i en konsulent der har står på energisyn. På den måde er du nemlig sikker på, at du får foretaget det rette energisyn, og overholder alle reglerne. De vil typisk også kunne hjælpe uddybe de forbedringsforslag, som energirapporten finder frem til. På den måde kan du bedre vurdere, om det giver mening at implementere forslagene eller ej.